Indramning
Hver indramning tager udgangspunkt i det, der skal rammes ind.
Valget af proportioner, materialer og farver skal understøtte værket –
og samtidig beskytte det. Det, jeg rammer ind, har ofte en værdi,
hvad enten den er kunstnerisk, personlig, økonomisk
eller flere ting på én gang.
Jeg arbejder med massive og finerede trælister.
Træet kan stå ubehandlet eller behandles med pigmenteret linolie
eller linoliemaling. Det giver mulighed for at arbejde med farven
uden at skjule træets struktur og spil.
Til indramningen bruger jeg materialer, der er valgt
med henblik på at passe på værket, blandt andet syrefri bagpap,
passepartoutkarton, tape og lim. Afhængigt af værket
og det ønskede udtryk kan jeg arbejde med passepartout,
afstandslister eller montering, hvor værket løftes fra baggrunden.
Jeg tilbyder både almindeligt glas og museumsglas.
Pris og proces
Jeg giver gerne et uforpligtende tilbud. Prisen afhænger af størrelse
og af de valg, vi træffer om liste, glas, montering og finish.
Allerhelst ser jeg det, der skal rammes ind. Kom derfor gerne forbi,
så vi sammen kan se på mulighederne. Vi kan også tage en snak i telefonen,
og hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du sende billeder og mål.
Du behøver ikke på forhånd at vide, hvilken liste, hvilket glas
eller hvilken løsning du ønsker. Det finder vi frem til sammen.
Der er ikke én rigtig eller forkert indramning – det handler om værket,
om hvordan det skal leve, og om hvad du ønsker.